Alt om bryllup – Fra A – Z

Denne A-Z beskriver de væsentligste begreber i forbindelse med bryllup – både de historiske, de traditionelle og de praktiske. God læselyst og held og lykke med dit kommende bryllup !

A
AFGIFT I 1661 indførte den danske stat afgift på vielser. Det betød, at brudgommen skulle betale en såkaldt kopulationsafgift, hvis størrelse afhang af hans sociale status. I løbet af 1700-tallet blev visse befolkningsgrupper fritaget for at betale, bl.a. soldater, studenter, håndværkssvende, tjenestefolk og degne. Bryllupsafgiften tilfaldt oprindeligt staten, men i 1688 fik København del i pengene. I 1792 blev afgiften ophævet overalt i Danmark, undtagen i København. For at slippe for afgiften lod mange københavnere sig vie på Frederiksberg eller i Hvidovre. Først i 1868 opgav København bryllupsafgiften. I dag koster det ikke noget at blive viet på rådhuset eller i kirken. Et kirkebryllup kræver dog, at Det sidste dog kun, hvis mindst en af jer er medlem af Folkekirken.

B
BUKET Brudebuketten stammer fra starten af 1800-tallet, men først efter 1. Verdenskrig blev den almindeligt udbredt. Ifølge traditionen er det gommen, der henter buketten, men i praksis er det ofte bruden, der bestemmer udseendet. Bukettens blomster og farver har et helt symbolsprog knyttet til sig. Hvor røde roser symboliserer kærlighed, står gule roser for falskhed og misundelse. Tilsvarende står liljer og kalla for renhed, akalejeakeleje for tillid, orkidé for skønhed og vedbend og efeu begge for troskab. Da blomstersproget ikke er entydigt, er det vigtigste at vælge efter sin egen smag. Tidligere var det almindeligt, at buketten blev tørret til minde om dagen, men i dag er det – måske pga. indflydelse fra amerikanske fim – meget udbredt, at bruden kaster buketten ud blandt de ugifte kvinder. Den pige, der griber buketten, er den næste til at blive gift.

C
CORSAGE Corsagen er de seneste år blevet en populær overdel til bruden, fx kombineret med et stort prinsesseagtigt skørt. Mange corsager laves med broderi eller i andre lyse nuancer end hvid, og det betyder at man ofte vil kunne bruge corsagen igen efter brylluppet. Man skal dog være opmærksom på, at traditionen foreskriver, at man ikke har bare skuldre i kirken. Hvis man vil overholde den tradition, kan man tage et sjal over skuldrene eller lade sløret dække. Hvis man bliver gift om vinteren, kan man bruge fx en pelsstola.

D
DRØMMEKJOLEN Brudekjolen er uden tvivl noget helt særligt, men faktisk har kjolens udseende ændret sig meget i tidernes løb. I middelalderen blev den hvide brudekjole udbredt i de øverste sociale lag, dvs. hos adelen og ved hoffet. I 1500-tallet blev det populært med røde kjoler, hvorefter det igen blev hvid, der var den dominerende farve. Blandt den „almindelige“ befolkning har der dog været tradition for at blive gift i sin egns dragt. Fra midten af 1800-tallet og helt frem til 1. Verdenskrig var det ligefrem mest udbredt at blive gift i en sort kjole med hvidt slør. Det kan lyde paradoksalt i dag, men dengang var sort den typiske festfarve, og det gjaldt også ved bryllupper. Først efter 1. Verdenskrig begyndte de hvide brudekjoler for alvor at blive udbredt i hele befolkningen. Den hvide kjole er i dag om noget indbegrebet af brylluppet, også selvom farvens symbolik som det uskyldige og uberørte ikke længere er helt tidssvarende.

E
ENØRER I 1930erne og 40erne var det populært, at en pige samlede enører til at købe sine brudesko for. Mønterne skulle være af kobber, fordi dette metal ifølge overtroen bringer lykke, og mange piger startede indsamlingen allerede i konfirmationsalderen. Skikken med at samle enører blev i efterkrigstiden mindre udbredt og den forsvandt helt, da enøren blev afskaffet i 1973. Fænomenet fik dog en kort renæssance, da den nye 25-øre kom på gaden i 1992. Brudesko er ligesom resten af brudens udstyr omgæret af myter og overtro. Eksempelvis siger man, at en brud skal lægge en mønt i sin ene sko, så kommer hun ikke til at mangle penge i sit ægteskab. Ligeledes siges brudeskoene at være et symbol på jomfruelighed. Når gommen tager brudens sko af, er det således et symbol på defloration (sprængning af jomfruhinden).

F
FORLOVER En forlover var oprindeligt som et vidne på, at brylluppet havde fundet sted og var gyldigt. I dag har forlovere mistet sin juridiske betydning og har en praktisk funktion og en traditionel betydning inspireret af den amerikanske tradition med Best Man og Maid of Honor. I gamle dage var forloveren altid en mand (ofte brudens og gommens fædre), men i dag vælger parret frit fra familien og vennekredsen. Mange mand vælger deres bedste ven eller bror, ligesom bruden vælger en veninde eller en søster som brudepige (det kvindelige sidestykke til en forlover). Forloverens vigtigste rolle er at sørge for, at gommen kommer til kirken i tide (ca. 20 minutter før vielsen). Han venter sammen med gommen i kirken og opbevarer eventuelt parrets ringe. Traditionelt holdt forloveren tale til brudeparret, men i moderne version er denne funktion på vej ud – eventuelt erstattet af forloveren i rollen som toastmaster. Brudepigens traditionelle rolle er at sørge for at bruden ser perfekt ud, inden hun træder ind i kirkerummet, at holde orden på hendes til tider meget lange slør, og at holde buketten under vielsesritualet. Derudover er brudepigen og forloveren ofte med til at arrangere polterabenden og påtager sig også andre opgaver, som fx pyntning af kirkerum, pyntning af bil samt uddeling af risposer.

G
GOM Gommens påklædning er mere formaliseret end brudens, om end der foreligger et antal muligheder. Er det et formiddagsbryllup, er den korrekte påklædning for gommen en jaket med grå vest eller pænt blåt eller gråt tøj. Til eftermiddagsbryllup er det kjole og hvidt, eller et sæt mørkt tøj. Smokingen, der ikke anses for passende bryllupstøj, stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor mændene ved selskaber samledes i særlige rygerum. For ikke at komme til at lugte af røg iførte de sig en særlig rygejakke, deraf navnet smoking. Vil gom eller gæster gerne bære smoking til fester, bør de ifølge etiketten bære mørkt tøj i kirken og efterfølgende klæde om. Nogle vælger at lade gommen bære en knaphulsbuket lavet af samme blomster som brudebuketten. Samme knaphulsbuket kan bæres af brudens far og forloveren

H
HÅND På hånden bæres det ultimative billede på ægteskabets indgåelse – ringen. Helt tilbage fra antikken har ringen været symbol på evighed, at kærligheden aldrig holder op. Frem til 1600-tallet var det kun bruden, som fik en ring, men senere blev det almindeligt at parret udvekslede ringe. Der hersker uenighed om, hvorvidt vielsesringen skal bæres på højre eller venstre hånd. Nogle mener højre, fordi det er denne hånd, man i kirken afgiver sit troskabsløfte med. Andre mener venstre, fordi skikken siger, at kærlighedens åre går fra hjertet og til spidsen af venstre hånds ringfinger. Også ringens materialer indeholder meget symbolik. Guld og platin står pga. metallernes holdbarhed fx for evig troskab, ligesom perler symboliserer renhed, granater troskab, turkiser lykke og smaragder frugtbarhed. Kan man ikke få en ring på fingeren, kan man måske få et par handsker. Traditionen foreskriver i hvert fald, at ved skudår må kvinden fri på skuddagen, og siger manden nej, skal han af med 12 par handsker (!). Chancen byder sig næste gang den 24. februar år 2004.

I
INVITATION Allerede i bryllupsinvitationen kan man sende signaler om, hvilken slags bryllup gæsterne kan forvente. Specialtryk med guldskrift, købte kort eller hjemmelavede kreationer – mulighederne er mange og valget jeres. Hvis I vil sikre jer, at så mange som muligt kan komme med til brylluppet, skal invitationen ud i god tid – helst tre måneder før den store dag. At sende en skriftlig invitation på et færdigtrykt kort er i øvrigt en relativt ny tradition, kun ca. 100 år har den eksisteret. I gamle dage var invitationerne håndskrevne eller en ”bedemand” blev sendt fra hus til hus for at bede gæsterne til fest via en mundtlig invitation.

J
JURA Med et ægteskab følger en række juridiske rettigheder og forpligtelser. Disse er nedfældet i loven om ægteskabets retsvirkning, som bl.a. beskriver, hvordan begge parter skal bidrage til at varetage familiens tarv – enten via penge eller via arbejdskraft. På samme måde indgår alt, hvad ægtefællerne ejer, i deres fælles formue, med mindre der er indgået aftale om særeje. Børn født inden for ægteskab får juridisk set automatisk de to parter som forældre, ligesom forældrene har fælles forældremyndighed. Er parret ikke gift skal faderen bestemmes ved en faderskabssag, ligesom moderen har forældremyndigheden med mindre andet aftales. Ifølge danske lov skal man være fyldt 18 år for at kunne gifte sig. Er man under 18, skal man have statsamtets godkendelse til at indgå ægteskab.

K
KYS Til et moderne bryllup hører en masse kysseritualer. Når gæsterne begynder at klirre med glas, bestik og porcelæn, er det et tegn på, at de vil se brudeparret kysse – gerne stående på stolene. Hvis gæsterne herefter tramper med fødderne, der det fordi, de vil have parret til at kysse under bordet. Og når bruden eller gommen forlader lokalet, er det tilladt – ja, nærmest påbudt – at gæsterne må kysse den tilbageblevne part. Under selve vielsen i kirken venter mange på et “You may now kiss the bride”, men det kommer ikke, for det er en amerikansk tradition, som ikke bruges i de danske kirker. Det samme gælder den bryllupsmarch, mange kender fra amerikanske film, nemlig Richard Wagners ”Bryllupsmarch” fra operaen ”Lohrengrin” (Here comes the Bride). Herhjemme bruges i stedet F. Mendelsohn-Bartholdys bryllupsmarch fra ”En skærsommernatsdrøm”.

L
LARM Ifølge gammel overtro var der dæmoner overalt, og netop i forbindelse med overgange som fx et bryllup havde dæmonerne magt. Dæmonerne kunne dog skræmmes væk ved at larme, så aftenen før et bryllup var det normalt, at man knuste lerpotter, tallerkener o.lign. mod parrets kommende hjem. På samme måde blev der larmet, når brudeparret forlod bryllupsfesten – den tradition kender vi i dag, som dåser hængt bag parrets bil. Det er også frygten for dæmoner, der gør, at gommen bærer sin brud over dørtærskelen, så kommer hun nemlig sikkert ind i sin nye tilværelse.

M
MIDDAG En vigtig del af brylluppet er middagen. Hvad enten den står på fem-retters gourmetmenu eller det store buffetbord, bringer mad og vin gæsterne sammen og gør sit til at skabe en god stemning. Er bordet tilmed veldækket og smukt, og bordplanen gennemtænkt, er oddsene for en god fest de bedste. Et af festmiddagens højdepunkter er bryllupskagen. Kagen symboliserer frugtbarhed og overflod og laves derfor gerne så stor og prangende som muligt. Ingredienserne skal ligeledes være de fineste råvarer. Traditionen foreskriver, at de nygifte skal skære det første stykke sammen og spise af det samtidigt – den symbolske frugtbarhed bliver derved overført til dem. Er bruden ikke den første til at skære i kagen, bliver hun ifølge overtroen barnløs. Det er vigtigt, at alle gæster smager kagen, ellers bringer det ulykke.

N
NAT I gamle dage var brudeparrets første nat sammen ikke et privat anliggende, tværtimod. Ofte blev parret fulgt til sengs, og gæsterne blev, indtil den fysiske akt var gennemført og ægteskabet dermed fuldbyrdet. Herefter var parret også i juridisk forstand mand og kone, og hustruen havde ret til en morgengave. Ofte blev det blodplettede lagen udstillet til offentligt skue som bevis på, at bruden var jomfru, da hun blev gift. I dag er bryllupsnatten omgæret med mystik og romantik – spørgsmålet er, om den kan leve op til forventningerne. Efter en lang og begivenhedsrig dag er det ikke mærkeligt, hvis parret mest har lyst til at sove eller snakke dagen igennem frem for at kaste sig ud i den store elskov. Ligegyldigt hvad lysterne er til, kan det være både romantisk og praktisk at tilbringe natten på et hotel – eventuelt i brudesuiten. At vågne op i smukke og afstressende rammer kan være en rigtig god start på dagen – og ægteskabet.

O
OPRINDELSE Ordet bryllup kommer af det oldnordiske brudhlaup, som betyder brudeløb. I gamle dage var brudeløbet betegnelsen for den køre- eller gåtur, som det nygifte par med følge foretog fra kirken til det nye fælles hjem. Først i 1646 begyndte man at indføre vielser i kirkebøgerne, så brudeløbet var vigtigt på den måde, at det skaffede vidner på ægteskabet indgåelse. Skulle et ægteskab dokumenteres, var man før kirkebøgernes tid nemlig nødt til at føre vidner.

P
POLTERABEND Ordet polterabend stammer fra tysk og består af ”poltern”, som betyder at larme, og ”abend”, som betyder aften. Skikken stammer fra 1800-tallet, hvor polterabenden var et lystigt gilde for gommen aftenen før hans bryllup. I moderne version handler en polterabend mere om godt samvær og fælles oplevelser, end om at få ”raset af” inden ægteskabet. Det lader også til, at den før så udbredte tendens til at gøre polterabenden til en offentlig ydmygelse af den vordende gom/brud, er ved at ebbe ud. I dag dyrker man fællesskabet i form af fælles aktiviteter. Mændene rappeller, spiller paintball eller kører gokart, mens pigernes polterabend står på begivenheder som dans, håndlæsning og personlig pleje. Alle arrangementer er hemmelige for bruden/gommen.

Q
QUIZ En hurtig bryllupsquiz. Se svarene nederst på siden. 1. Hvor mange bryllupper fandt sted i Danmark i 2001? A: 26.448 B: 31.513 C: 36.567 2. Hvad er mest almindelige alder at blive gift? A: 25 år B: 29 år C: 33 år 3. Hvor stor en andel af vielserne i 2001 var kirkelige? A: 41,8% B: 55,2 C: 68,9% 4. Hvor mange par blev skilt i 2001? A: 10.814 B: 14.597 C: 18.531

R
RÅDHUS Med Christian den femtes Danske Lov fra 1683 blev kirkelig vielse til den eneste lovlige måde at blive gift på, og først i 1851 kunne man blive borgerligt viet, hvis man opfyldte visse betingelser. Først i 1922 ændredes Ægteskabsloven, så alle par kunne indgå borgerligt ægteskab. En borgerlig vielse foregår typisk på rådhuset, og er en hurtig og mindre formel handling end i kirken. Borgmesteren eller dennes stedfortræder forestår vielsen, som består af en kort og standardiseret tale, en vielse og evt. udveksling af ringe. Der er sjældent plads til mange gæster i Rådhusets vielseskontor, så det er kun de nærmeste, der kommer med her. Omvendt er man velkommen til at spørge, om borgmesteren vil forestå vielsen andetsteds, fx hjemme i haven, men han er ikke forpligtet til at gøre det. På rådhuset vil der nogle gange være faste tidspunkter for vielser, mens man i kirken kan vælge enten et formiddagsbryllup (typisk omkring kl. 11) eller et eftermiddagsbryllup (typisk kl. 14 eller 15).

S
STRØMPEBÅND Et gammelt ritual, som er blevet moderne igen, omhandler brudens strømpebånd. Man har i mange århundreder haft forskellige skikke i Europa, der handlede om, at brudens strømpebånd skulle tages af og vises frem eller kastes ud til de mandlige gæster. I dag sker det ofte under festen, at manden tager strømpebåndet af konen og kaster det ud mellem de ugifte mænd. Det kan ses som en symbolsk defloration og bringer i øvrigt lykke til den, der griber strømpebåndet.

T
TROLOVELSE Indtil 1799 blev et brudepar først trolovet. Det vil sige, at de erklærede over for en præst og nogle vidner, at de ville gifte sig med hinanden. Den egentlige vielse skete først senere. Trolovelse var bindende, så man kunne ikke uden videre slå op, og gifte sig med en anden. Helt frem til 1969 indeholdt Ægteskabsloven en paragraf om, at hvis en forlovelse blev brudt, skulle den hovedansvarlige for bruddet betale erstatning til den anden part. På landet var det almindeligt at folk flyttede sammen – og sov sammen – når trolovelsen var overstået. Derfor var en del almuekvinder gravide eller nybagte mødre, når de blev gift.

U
UDSTYR Brudens udstyr er et kapitel for sig. Udover kjolen skal hun bære særligt tilbehør, som siges at bringe lykke: Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Fundamentalt set skal bruden være iklædt nyt tøj, fordi hun træder ind i en ny verden. Det gamle skal bringe det bedste fra brudens tidligere verden over i den nye, og det lånte skal gerne være lånt af en i forvejen gift kvinde, da det så skal smitte af på den nygifte. Den blå farve står for troskab. Der er også dem, der mener, at man skal have noget rødt på, dels fordi det er kærlighedens farve, og dels fordi den røde farve på mange måder er central i Danmark.

V
VALS Inden klokken 12 om natten skal brudevalsen danses – ellers bringer det ulykke. Brudeparret er de eneste, der danser, mens gæsterne står omkring og klapper. Gæsterne kommer langsomt nærmere og slutter til sidst helt tæt om parret. Betydningen af dansen var oprindeligt at signalere, at ægteparret i deres nye tilstand kun måtte danse med andre gifte og altså ikke med „singler“. I 1800-tallet var det derfor ikke ualmindeligt, at dansen startede med, at konen blev „danset“ ind i de giftes rækker. Det foregik ved, at hun først dansede med de ugifte piger, dernæst med de gifte kvinder og slutteligt med sin mand. Med mindre man er erfaren udi klassiske danse, kan det anbefales at øve sig på brudevalsen. Den tilhørende musik, som er komponeret af Niels W. Gade til balletten „Et Folkesagn“,kan lånes på biblioteket.

W
WEBSITE I de seneste år er internettet for mange blevet en naturlig del af det at holde bryllup. Dels kan nettet bruges som inspirations- og informationskilde, men lige så ofte bliver det anvendt til at lave bryllups-websites for kommende eller nygifte brudepar. Mange par etablerer et website, allerede før de skal giftes, så hele verden kan følge med i forberedelserne. De bruger dels websitet til at fortælle om frieriet, om polterabenden o.lign., men giver også en masse praktiske oplysninger videre til brylluppets gæster. Det kan være kirkens og restaurantens beliggenhed, bryllupsdagens ”program”, transportmuligheder, ønskeseddel, gæsteliste osv. Nogle går endda så langt, at de lader brylluppet transmittere live på internettet, så bekendte, som ikke er med til festen, alligevel kan følge med. Efter den store dag kan parret lægge fotos fra brylluppet ud på websitet, som således bliver et minde om hele forløbet fra frieri til bryllupsdag.

X
XANTIPPE Nogle vil sige, at når først en kvinde er blevet gift, ændrer hun personlighed. Den før så søde kæreste bliver til en sur kælling – en xantippe. Xantippe er et populært udtryk for en strid og vranten hustru, som gør alt for at forpeste sin mands liv. Navnet Xantippe stammer fra den græske filosof Sokrates hustru, som i det gamle Athen var kendt som en arrig, stridslysten og ondsindet kvinde med et dårligt temperament – kort sagt personificeringen af en rappenskralde. Den danske digter Christian Falster beskriver i verset ”Det daarlige Gifter- Maal” fra 1722, hvordan en mand på frierfødder skal vogte sig at vælge sin brud efter hendes skønhed, men bør udvælge en kone efter hendes gudfrygtighed, ærbarhed og dydighed. ”Saa snart hun faaer nu Foden ind, I Mandens Huus at raade, Strax yttres hendes onde Sind, Og Daarskab overmaade. Snart hun som een Xantippe gaaer, Og stedse Manden harmer; Hun spodsk og underlig sig skaaer, Hun skielder, bander, larmer,” skriver Christian Falster om den dårlige hustrus adfærd. I dag kan man trøste sig med, at langt de fleste brudgomme kender deres bruds gode såvel som dårlige sider særdeles godt, inden de siger ja til hinanden ved alteret.

Y
YNDIGT „Det er så yndigt at følges ad“ er uden tvivl en af de mest populære salmer til et kirkebryllup, selv om Grundtvig oprindeligt skrev salmen til et sølvbryllup. Andre klassikere i kirken er „Den signede dag med fryd vi ser“, ”Op al den ting som Gud har gjort” og ”I østen stiger solen op”. Cirka to uger før brylluppet vælges tre salmer, når I mødes med præsten for at fortælle lidt om jer selv, så prædiken kan gøres personlig. Præsten kan som regel hjælpe med at udvælge samlerne, hvis parret selv er i tvivl. Salmebogen indeholder otte deciderede bryllupssamler, men ofte tillades også sange, som ikke findes i salmebogen, fx ”En yndig og frydefuld sommertid”, som oprindeligt er en folkevise. I så fald skal parret selv sørge for at fotokopiere sangen, så kirketjeneren kan lægge den ud på bænkene i kirken, før gæsterne ankommer.

Z
ZSA ZSA GABOR Ungarskfødt skuespillerinde bosat i USA og ophavsmanden til citater som ”En kvinde bør gifte sig af kærlighed og blive ved, indtil hun finder den”, “Hvor mange ægtemænd jeg har haft? Altså, udover min egen?” og ”At blive skilt bare fordi man ikke elsker manden, er næsten lige så dumt som at gifte sig, bare fordi man elsker ham”. Zsa Zsa Gabor har i øvrigt været gift ni gange.

Æ
ÆGTESKAB Et ægteskab et en juridisk og samfundsmæssig institution, hvor en mand og en kvinde binder sig til hinanden. Ægteskabet er en oldgammel tradition, der sikrer stabile forbindelser og videreførelse af slægten. Med den katolske kirkes indførelse i Danmark omkring år 1000 blev en række kristne ritualer tilføjet de gamle skikke, og endnu i dag er et bryllup et mix af kristendom og gammel overtro. Før i tiden var det slægten, som bestemte, hvem man skulle giftes med, men i 1800-tallet blev de implicerede parter medbestemmende på den måde, at et ungt par kunne forlove sig med forældrenes tilladelse. I dag er ægteskabet en bekræftelse af et pars kærlighed til hinanden, mere end et spørgsmål om slægtens overlevelse. De fleste par har levet sammen før brylluppet og har måske endda børn sammen, så ægteskabet har her funktion som et kærlighedsritual, der desuden har indflydelse på éns økonomiske status i forhold til hinanden.

Ø
ØNSKELISTE Bryllupsgaver hører til de faste indslag ved et bryllup. Nogle par tillader sig at sende en ønskeliste ud sammen med indbydelsen, andre lader en ven eller et familiemedlem stå for koordineringen af gaveønskerne. Modtagelse og udpakning af gaver kan også gøres på forskellig vis. Holdes der en bryllupsreception, kan parret pakke ud her, eller man kan vente til efter middagen. Andre igen vælger at tage gaverne med hjem og pakke dem op dagen efter. Husk at holde rede på, hvilke gaver, der er fra hjem – I kan evt. alliere jer med en gæst, som skriver gaver og giver ned. Ifølge overtroen må man ikke give brudeparret knive eller knappenåle, for ”knappenåle og knive skal kærlighed fordrive”. Man kan dog omgå overtroen ved, at brudeparret ”betaler” giveren et par småmønter for gaven. Mærkeligt nok må man gerne give synåle og skeer, for ”synåle og skeer skal kærlighed formeer”.

Å
ÅR Hvert år, sin bryllupsdag. Efter et år holder man papirbryllup, efter to år bomuldsbryllup og så videre. Holder både helbred og ægteskab, kan man opnå at have atombryllup efter 75 år sammen. Det længstvarende ægteskab registreret i Danmark holdt i 77 år (1920-1997, Henry og Anna Christensen). Alle, der fejrer deres 60-, 65-, 70- og 75-års bryllupsdag modtager en hilsen fra kongehuset.

Bryllupsdage

1 år Papirbryllup
2 år Bomuldsbryllup
3 år Læderbryllup
4 år Blomsterbryllup
5 år Træbryllup
6 år Sukkerbryllup
7 år Uldbryllup
8 år Bronzebryllup
9 år Pilbryllup
10 år Tinbryllup
11 år Stålbryllup
121/2 Kobberbryllup
13 år Kniplingsbryllup
14 år Elfenbensbryllup
15 år Krystalbryllup
16 år Månebryllup
17 år Ametystbryllup
18 år Margueritbryllup
19 år Granatbryllup
20 år porcelænsbryllup
21 år Turkisbryllup
22 år Alliancebryllup
23 år Tulipanbryllup
24 år Karatbryllup
25 år Sølvbryllup
30 år Perlebryllup
35 år Koralbryllup
40 år Rubinbryllup
45 år Safirbryllup
50 år Guldbryllup
60 år Diamantbryllup
65 år Krondiamantbryllup
70 år Jernbryllup
75 år Atombryllup

Alt om bryllup - Fra A - Z, 10.0 out of 10 based on 1 rating


Brud og Gom