Bryllupsmenu – mad til dit bryllup

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 6.5/10 (2 votes cast)

bryllupsplanlægningDer er forskel på, hvor meget brudepar går op i maden til deres bryllup. Nogle vælger en buffet med hjemmelavet mad som frikadeller og kartoffelsalat, mens andre køber en buffet udefra. Endelig er der fine middage med tre til syv retter, hvor der er kræset om detaljerne, og hvor årstidens råvarer er i spil.

Prisen varierer meget, og det er naturligvis billigst at holde brylluppet hjemme og selv lave bryllupsmenuen. På den måde bliver der måske råd til drømmekjolen og bryllupsrejsen. Hos de par, der vælger den løsning, er maden til brylluppet ikke det vigtigste. Retter til den hjemmelavede buffet kan være forskellige fiskeretter, to slags kød, gode salater og pestoer. Lækkert brød er en vigtig del af en god buffet, og til slut kan man vælge at få bryllupskagen. Ellers kan desserten bestå af hjemmelavede kager og i s pyntet med frisk frugt. Man kan få familie og venner til at hjælpe med at lave maden, da det ellers kan være en stor mundfuld at lave bryllupsmenuen selv.

Få nogen til at servere
Holder I jeres bryllup hjemme eller i et forsamlingshus er det også en mulighed at købe en buffet fra et af de mange mad ud af huset steder, der findes. Her får man buffeter i mange prisklasser, så alle kan være med. Ofte kan man også få tre retters menuer, hvis det passer bedre til festen. Så kan man hyre et par stykker til at servere. Også slagtere og restauranter har mad ud af huset, så det er bare om at gå i gang med at vælge.

Tre eller syv retter
Holder I jeres bryllup på et hotel, en restaurant eller et slot følger der normalt en middag med tre til syv retter og tilhørende vine, der passer til. Ofte kan man få en prøvemiddag og smage sig gennem forskellige retter, så man ender med at finde den mad, man allerhelst vil have. Par, der vælger sådan en middag, går op i mad og vin, og ønsker, at deres gæster skal smage en udsøgt bryllupsmenu med vine, der er udvalgt med stor omhu. Menuerne er udvalgt, så kokkene bruger de friskeste råvarer, der er i den sæson, man vælger at blive gift. Det er oftest juni til september, så de friske, danske grøntsager er helt sikkert på tallerkenerne. Ofte er en lækker forret med fisk og skaldyr førstevalg, og mange vælger at få lækkert kød af okse eller kalv til hovedret. Hvis ikke bryllupskagen bliver spist til dessert, vælger mange lækker kage med hjemmelavet is til dessert. Men de kreative kokke har en masse spændende retter i ærmet, så bare giv los og lad dem komme med forslag.

Buffet eller menu
Inden I vælger jeres bryllupsmenu, skal I være enige om, hvor mange penge I ønsker at bruge på maden til jeres bryllup. Om den skal være hjemmelavet, om den skal være som buffet eller menu, og om I prioriterer maden og vinen højt. Hvad enten I vælger det ene eller det andet får I en dejlig fest, fordi I får den mad, som I ønsker til jeres bryllup.

Bryllupsmenu – mad til dit bryllup, 6.5 out of 10 based on 2 ratings

Tags: , ,



Brud og Gom