Find den bedste festmusik til dit bryllup

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Jeres bryllup er og bliver jeres livs fest, og derfor er det vigtigt, at bryllupsfesten bliver præcis, som I gerne vil have den. Der er mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed. Det gælder både lokation, gæsteliste, musik og meget mere. Fælles for disse faktorer er, at de alle bidrager til at skabe den helt rigtige stemning på jeres store dag. Især valget af festmusik kan have stor indflydelse på stemningen til jeres bryllup. Derfor er det vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser om, hvilken slags musik I ønsker skal akkompagnere jeres bryllupsfest.

En bryllupsfest består af flere dele, og til de forskellige dele hører forskelligt musik. Der er mange valgmuligheder, når I skal vælge musik til jeres bryllupsfest, men det vigtigste er naturligvis at vælge musik, som I selv synes om. Hvis I vælger at holde bryllupsreception inden selve festen, kan I skabe god stemning med hyggeligt baggrundsmusik. Her kan I vælge at stille et musikanlæg op, men vil I være sikre på at ramme den helt rigtige stemning, kan I hyre en pianist.

En dygtig pianist kan skabe den helt rigtige stemning til jeres bryllup. Hos Eventzonen finder I et bredt udvalg af rutinerede pianister, som alle har deres egen unikke stil. Foruden at skabe en hyggelig stemning til jeres bryllupsreception, kan en pianist også være det helt rigtige valg under bryllupsmiddagen. Her er det nemlig en fordel med afslappet musik, som ikke overdøver taler og andre indslag.

Vælg den rette pianist

Når I skal vælge den rette pianist, der kan tilføre jeres bryllupsreception den helt rigtige stemning, kan I med fordel følge nogle retningslinjer. For det første er det en god idé at afklare med pianisten, hvilke musikgenrer I ønsker skal spilles under receptionen. Her kan der eksempelvis være tale om jazz, afslappet lounge, eller måske klassisk musik. Jeres valg af musikgenre er med til at definere hvor formel eller afslappet en stemning der skal være.

Det er desuden en god idé på forhånd at aftale med pianisten, om vedkommende skal underholde og inddrage publikum, eller forholde sig mere i baggrunden og skabe en hyggelig stemning. Fortæl desuden pianisten, hvis der er særlige melodier eller sange I gerne vil have spillet, helst i god tid inden brylluppet. Således har pianisten god mulighed for at møde velforberedt op på bryllupsdagen. I det hele taget er det vigtigt, at I, i samarbejde med pianisten, har afklaret præcis, hvilken stemning I gerne vil have.

Få gang i bryllupsfesten med festmusik

Når reception, middag og brudevals er veloverstået, er det tid til at sætte gang i bryllupsfesten. Det betyder som regel, at der bliver spillet op til dans. Når I skal vælge musik til denne sidste del af festen, er det vigtigste, at det er noget musik, I godt kan lide, og at det kan få folk i feststemning. Derfor må der gerne være lidt for enhver smag. Hvis I vil være sikre på at sætte godt gang i festen, kan I overveje at hyre en professionel festmusiker. Det er muligt at finde alsidige professionelle festmusikere inden for alle musikgenrer, og derfor kan I også finde en, der passer til jeres musiksmag.

Der findes et stort udvalg af gode solister og live bands, inden for genrer som pop, rock, dansktop, country, 60’er-musik og meget mere. Som regel spiller musikerne 2-3 sæt a 45-60 minutter. Hvis der er rigtig godt gang i festen, er det ofte muligt at forlænge med et ekstra sæt. Live musik giver jeres bryllupsfest et løft og en helt særlig stemning. Et band eller en solist leverer nemlig en masse personlighed og energi, som er svært at opnå med et musikanlæg.

Den gode stemning er uundværlig når gæsterne skal lokkes ud på dansegulvet, så vil du være sikker på et brag af en fest, er live festmusik vejen frem.



Brud og Gom