Den perfekte brudebuket til brylluppet i 2018


VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Kære kommende brudgom – du har en vigtig opgave til dit kommende bryllup. Traditionen tro er dette nemlig brudgommens ansvar at vælge den helt rigtige brudebuket til den kommende hustru.

Men hvor starter du? Hvilken type buket skal det være? Hvilken form og stil skal det være? Og hvad med farven? Oveni alle de overvejelser er det måske også vigtigt, at brudebuketten ikke koster spidsen af en jetjager.

Læs med i vores guide, så du bliver klædt helt rigtigt på til at vælge den helt rigtige brudebuket.

3 forskellige typer af brudebuketter

Der er overordnet set 3 populære typer af brudebuketter.

Bridy-buketten

Bridy buketten er kendetegnet ved at have et oasis-håndtag. Det betyder, at de stikkes i oasis, således at blomsterne har fået vand og derved holder sig længere tid. Det er et stort plus.

Selve håndtaget er ofte tyndt og nemt at holde om for bruden, fordi der ikke er beskidte eller skarpe stilke at holde ved. Oftest vælger man et plastikhåndtag omviklet med silkebånd for at sikre en lækkert udtryk.

Bridy buketter starter typisk fra 1000-1100 kr.

Stiftet brudebuket

Denne type buket skærest blomsterstilke lige ved hovedet og man omvikler håndtaget med fin blomstertape. Denne type binderi sikrer præcis det udtryk, som hustruen ønsker sig. En fin bonus er, at håndtagets omvikling af blomstertape sikrer blomsterne fugt, og de holder sig flotte hele dagen igennem.

Den stiftede brudebuket er desuden kendetegnet ved en god ligevægt, så den både er god at holde og buketten samtidig holdes flot. Dette er løsningen, hvis du er på udkig efter brudebinderiets svar på en Porsche. Priserne på disse stiftede brudebuketter ligger mellem ca. 1200-8000 kr. afhængig af kravene til udtryk og blomsterne.

Denne er til dig, som ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af din hustrus brudebuket.

Rådhusbuketten

Dette er en klassisk almindelig brudebuket, som er tæt, lav og bundet til ligevægt. Dette er et oplagt valg, hvis du ved bruden vil gå med buketten længere tid af gangen.

Denne buket afsluttes med en såkaldt bladkrans, som består af et blad som vender nedad og et, som vender opad.

Udsmykningen giver buketten et godt sidste touch. Denne type buket vikles ind i et blomsterbånd for at sikre, at den er behagelig for bruden at bære.

Rådhusbuketten koster typisk mellem 600-900 kr.

Brudebukettens farve, form og stil

Nu hvor du forhåbentligvis er blevet klogere på de forskellige bukettyper, så skal vi nu kigge på farve, form og stil.

Farver

Valget af blomster og farver hænger oftest sammen -især hvis din yndlingsblomst kun kommer i en farve. Du skal i disse tilfælde afgøre, om det vigtigste er specifikke blomster eller farve, såfremt de måtte ekskludere hinanden.

Et lille tip er, at du inddrager sæsonen i dine overvejelser. Selvom de fleste blomster kan findes i alle sæsoner, så er sæsonen blomster ofte billigere og mere holdbare, og ikke mindst nemme at anskaffe.

Form og stil

Formen og stilen på brudebuketten er det sidste punkt, som vi vil fremhæve i denne guide. Brudebuketter kan fås i mange forskellige størrelser og i forskellige runde & dråbe former.

Du skal dog være meget opmærksom på størrelsen af brudebuketten – her er det nemlig ikke jo større jo bedre. Hvis din kommende hustru er en spinkel størrelse, så skal du vælge en mindre brudebuket for, den passer til hende. Omvendt hvis du har mere kvinde i din kommende hustru, så kan du vælge en tilsvarende større buket.

Din checkliste til dit valg af buket

  • Hvilken bukettype er du ude efter?
  • Skal buketten have hæng eller være foruden?
  • Hvilke blomster/farver skal indgå i buketten?
  • Hvilken prisramme skal den ligge i?
  • Har du en god fornemmelse i maven ved den valgte blomsterdekoratør?

Når du har forholdt dig til disse 5 punkter, så er du mange skridt nærmere den helt rigtige brudebuket til den store dag.



Brud og Gom