Tag på en oplevelsesrig bryllupsrejse til Afrika

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Afrika er livets vugge. Der var her, at civilisationen først opstod, og hvor mennesker levede i pagt med naturen. Uanset hvor I befinder jer på kontinentet, kan I opleve den enestående afrikanske natur, som af gode grunde er kendt og elsket over hele kloden. Besøger I Afrika, vil I møde mange anderledes og spændende kulturer, som I med garanti aldrig har stiftet bekendtskab med før. Afrika er også synonymt med safarirejser, og mange lande tilbyder forskellige muligheder for at opleve det eksotiske natur- og dyreliv på allernærmeste hold. Vælger I en bryllupsrejse udover det sædvanlige, og kaster jer ud i en oplevelsesrig tur til Afrika, vil I efterfølgende kunne dele et minde for livet.

 

Geografi, natur og kultur i Østafrika

Afrika er Jordens næststørste verdensdel med et areal på omtrent 30 mio. km2. Kontinentets størrelse resulterer i en utrolig varieret geografi, der imidlertid har det varme klima som et klart fællestræk. Det nordlige Afrika kendetegnes primært ved det ørkenprægede landskab, som bedst symboliseres ved Sahara. Størstedelen af Midtafrika, omkring Ækvator, indeholder de tætte skov- og junglelandskaber. Det østlige Afrika grænser ud til Det Indiske Ocean, og her findes både kontinentets største sø og højeste bjerg, hhv. Victoriasøen og Kilimanjaro. I Østafrika ligger også Serengeti-sletten, som er et af Afrikas største savanneområder. Serengeti er hjemsted for mange pattedyr og er samtidig det område, hvor verdens største dyrevandringer finder sted. Her er safarimulighederne særligt store, hvorfor størstedelen af alle safariture udfolder sig her. Den velkendte masai-kultur blomstrer ligeledes i det østlige Afrika – nærmere bestemt omkring Kenya og det nordlige Tanzania. Det farverige folks levevis har ikke ændret sig i århundreder, og I vil opleve mange særprægede, skønne og sjove skikke i selskab med masaierne.

 

På Safari

En safaritur kan tilbyde noget unikt, som I ikke kan opleve nogen andre steder i verden, nemlig det afrikanske natur- og dyreliv. Her kan I bevidne løvernes slumren under akacietræerne, elefanternes mudderbade ved vandhullet eller gnuernes massive slettevandring. De terrængående firehjulstrækkere kører jer rundt, så I på sikker afstand kan få en oplevelse, der kun er få mennesker forundt. Måske er I heldige og kan krydse ’The Big 5’ af på listen. The Big 5 er nogle af Afrikas mest populære dyr, og betegnelsen inkluderer løven, elefanten, næsehornet, bøflen og leoparden. Disse dyr blev i gamle dage udvalgt af jægere, fordi det var de farligste og sværeste dyr at jage. Når I ikke er ude på tur, bor I som oftest på hotel i reservaterne, så I altid har udsigt til dyreliv. Da Afrika byder på så mange oplevelser, kan det være svært at vælge hvilken form rejsen skal have, og hvor turen skal gå hen. Østafrika byder på de mere klassiske safariture, som også kan kombineres med en badeferie langs Det Indiske Ocean. Her kan I altså opleve det bedste fra to verdener. Er I interesserede i denne anderledes og oplevelsesrige form for bryllupsrejse, kan I gå ind og læse mere på africatours.dk.



Brud og Gom