Er du i gang med at udskifte hele din garderobe, eller mangler du bare altid noget at tage på? Så læs med her. Vi giver dig en guide til noget af det, som du altid skal have i din garderobe. Samme guide kan i øvrigt bruges, hvis du planlægger en længere rejse, og skal finde ud af, hvad du skal pakke i din kuffert.
Underdele er undervurderet
De fleste varierer mest deres overdele og glemmer, hvor meget underdelene faktisk også kan gøre. Noget af det, vi altid vil anbefale, du har i din garderobe er faktisk to par gode bukser. Først og fremmest skal du finde dig et par pæne bukser til en god pris. Det skal helst være bukser, du kan bruge til fint brug, og som går godt med for eksempel en vest eller en blazer.
Dernæst er et par gode jeans essentielle. Dem kan du hurtigt smide en top eller en sweater udover, og så har du et hurtigt, afslappet look.
Neutralt og mønstret
Køber du meget tøj på én gang, så husk at planlægge, at det skal passe sammen. Lad for eksempel være med at købe blomstrede bukser og en stribet top, medmindre du helt stilsikkert kan sammensætte dem.
Sørger du for at have mindst én neutral over- og underdel, er mulighederne dog uendelige. Så kan du altid sammensætte et par nålestribede bukser med en ensfarvet skjorte, eller du kan sætte de ensfarvede jeans sammen med en regnbuefarvet sweater.
Kjoler – hvis du er til det
En vigtig bestanddel i manges garderober, er også kjoler. Disse kan både styles op og ned, så de kan bruges til de fleste anledninger. Vigtigt i denne sammenhæng er, at du sørger for at have nylonstrømper, gamacher, cykelshorts, eller hvad du foretrækker.