Når den store dag er vel overstået, gaverne er pakket ud, og kjole og hvidt er hængt på bøjlerne, er det for manges vedkommende tid til at tage på bryllupsrejse. Bryllupsrejsen er den første tur som mand og kone, og derfor skal det være en tur, hvor der er plads til afslapning og at nyde tilværelsen som ægtepar.
Mange vælger at tage turen til de varme lande, azurblå hav og hvide sandstrande, men drømmer I om vandreture, nordlys, køligere temperaturer og sne, så er det måske nordpå turen skal gå.
Rejser til kølige himmelstrøg kan også noget, som en charterrejse ikke kan. Den vilde natur, glæden ved at komme ind i varmen og de mange oplevelser er for mange par opskriften på den perfekte bryllupsrejse. Er det også det for jer, så tøv ikke med at tænk utraditionelt og pak kufferten med varmt tøj, gode vandrestøvler og lune jakker.
Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning
Går bryllupsrejsen til kolde lande, er der en del, I skal være opmærksom på inden da. Der er ingen garanti for solskin fra en skyfri himmel, og det skal indholdet af jeres kufferter også afspejle. Der findes ikke noget værre end at fryse og have ømme fødder. Derfor skal jeres vinterstøvler være af bedste kvalitet og selvfølgelig også gået til, og overtøjet skal være lunt og kunne klare blæst, regn og sne. Det kan eksempelvis være jakker fra Parajumpers, der skal pakkes ned i bagagen.
De fleste kender frasen, at der ikke findes dårligt vejr, men kun forkert påklædning. Lige meget hvor stor en kliche det er, så er det ikke desto mindre det, I skal tænke over, når turen går til køligere himmelstrøg. Kun med det rette overtøj kan I begge nyde jeres bryllupsrejse og hinandens selskab.