Et bryllup er typisk lig med et væld af traditioner, som både du og gæsterne følger – enten til punkt og prikke eller med forbehold for individuelle, kreative indspark. Morgengaver er eksempelvis et godt eksempel på en tradition, som flere par følger. Her giver manden og kvinden hinanden en lille gave, som eksempelvis kan være et smykke eller et gavesæt til mænd med ure og armbånd.
På samme vis er der dog også forventninger til brudgommens og brudens påklædning, men som kommende gom eller brud kan du faktisk også stille krav til gæsternes påklædning. Er du i tvivl om, hvad forskellen er på forskellige dresscodes som ”casual”, ”smart casual” og ”formelt” og hvorvidt den ene form er mere egnet til dit bryllup end den anden? I så fald skal du læse med her og blive klogere på junglen af dresscodes.
Smart casual – bryd jakkesættet op og lad gallakjolen blive derhjemme
Smart casual er en bred betegnelse, og det kan indimellem være svært at definere, hvad den indeholder. Det vil vi dog forsøge på. Når du inviterer dine gæster til et bryllup med smart casual dresscode, kan du forvente, de møder op i noget mindre formelt. Det er ikke ensbetydende med, de møder op i smart hverdagstøj, men nærmere at det stringente jakkesæt og den lange gallakjole forbliver i garderoben derhjemme. Smart casual er stadig en pæn stil, og i forhold til mændene kan man sige, de får lov til at bryde det klassiske jakkesæt op med traditionelle tøjdele som chinos eller et par pæne jeans, som kombineres med en elegant skjorte og en flot jakke. Kvinderne kan omvendt kaste sig over en knælang kjole eller nederdel i kombination med en fin skjorte eller top og et par hæle.
Casual – arbejdsgarderoben med et twist
Inviterer du til et bryllup med en casual dresscode, giver du dine gæster mulighed for at iklæde sig stort set alt, de ønsker. Her er der ganske enkelt ingen regler for, hvorvidt det skal være butterfly, elegante sko eller sneakers. Som mand kan du skifte skjorten ud med en T-shirt, hvormed du langsomt glider ud af smart casual og over i casual, der indimellem har dominerende streetvibes. Som kvinde kan du ligeledes kaste dig over et væld af kjoler, bukser eller nederdele, og du behøver heller ikke hoppe i et par høje hæle eller støvletter, hvis du ikke har lyst. Casual dresscode er den mest uformelle af de tre, og jakken kan sagtens undværes, lige såvel som festskoen kan udskiftes med sæsonens smarte sneakers.
Formelt – flotte, lange kjoler og skarptskårne jakkesæt
Ønsker du en formel dresscode, kan du forvente, gæsterne møder op i henholdsvis jakkesæt og elegante kjoler – gerne de længere af slagsen. Denne dresscode ses typisk kun ved særlige begivenheder, og det må man om nogen sige, at et bryllup er. Til trods for, det er formelt, er der ikke tale om galla dresscode, og gæsterne har derfor stadig en vis portion kreativ frihed. Mændene må f.eks. gerne iklæde sig et blåt eller gråt jakkesæt eller for den sags skyld kombinere det med en farverig og mønstret skjorte. Ligeledes må kvinderne også gerne iklæde sig sprudlende og flotte kreationer og kombinere dem med iøjnefaldende accessories som smykker og tasker. Det vigtigste er blot, den formelle stilretning bliver holdt, og her handler det i højere grad om, kjolerne ikke skal være for nedringet eller korte, eller at mændene har en slidt skjorte og et par jeans på.