Når I vågner første morgen som mand og kvinde, kan det være med en morgengave til hinanden. I dag får både manden og kvinden en gave, men tidligere var det manden, der havde en særlig ting til sin brud dagen efter brylluppet. Nogle synes i dag, at morgengaven er en forældet idé, mens andre mener, at det er skønt med en gave den første morgen som mand og kone. Og hvad skal man så give hinanden i morgengave?
Til kvinden
Det er måske især kvinden, der har store forventninger, når hun åbner sløjfen og tager papiret af gaven. Måske drømmer hun om smykker med ædelsten, et ur eller noget helt tredje. Smykker er altid en god idé, fordi de holder evigt (med mindre de bliver tabt), og fordi der er noget romantisk over at modtage et smykke fra ham, man elsker.
Et ur kan man også give. Det ser man på flere gange om dagen, så på den måde vil giveren ofte være i tankerne. Ure fås som bekendt i alle prisklasser, i alle designs og mon ikke der er et, der falder i smag som morgengave.
Til manden
Et ur er også en oplagt morgengave til manden. Om det skal være Rolex, Omega eller Swatch er op til smag og budget, og et ur er en smykke til manden, som han tager på håndleddet hver dag. En del mænd går ikke med smykker, men et ur kan han nok lokkes til at tage på. Ellers er manchetknapper en idé. Hvis manden går med skjorter til daglig, er der masser af brug for knapperne, som er en personlig morgengave. De kan fås i mange forskellige former, materialer og farver, og hvis manden kun bruger manchetknapper til særlige lejligheder, er morgengaven er gave, der kommer frem en sjælden gang og minder ham om den dejlige morgen, da hans kæreste var blevet til hans kone. En iPhone eller andet i den dur vil ofte også glæde manden og kvinden.
Gå til fotograf
En idé til morgengave kan også være fotografier. Find en dygtig fotograf og få lavet et par flotte fotografier af dig selv. Det kan både være kvinden og mandens gave. Fotografierne kan bagefter hænge på arbejdspladsen, og når dagene væk fra hjemmet bliver lange, hjælper det at kigge på billederne. De kan også hænge hjemme i stuen, hvis giveren kan holde ud at se på sig selv hver dag.
I kan også give hinanden et weekendophold i morgengave. Måske har I ikke mulighed for at tage på bryllupsrejse lige efter brylluppet, men et par dage kan I godt tage væk. At vågne dagen efter sit bryllup og vide, at I skal på hotel er par dage er en skøn følelse.
En tur på en lækker restaurant er også en morgengave, I begge har stor glæde af. De fleste elsker et restaurant-besøg med udsøgt mad og lækre vine, og her kan I også nyde hinanden.
Hvis din mand er fodboldinteresseret, er du en sød kone, hvis du giver ham et sæsonkort til yndlingsklubbens kampe. Så kan du til genhæld ønske dig en dyr taske.