Det er de færreste mænd, som excellerer ud i kunsten at finde den helt rette buket. Jovist – en flot buket bliver måske købt i ny og næ til særlige anledninger, men til brylluppet skal brudebruketten gerne være noget ganske særligt. I denne artikel får du hjælp til at finde de perfekte blomster til brylluppet
Tag veninderne med på råd
Selvom brudebuketten er gommens ansvar er det ikke forbudt at søge hjælp hos brudens veninder. Chancen for, at hun har delt sine ønsker til brudebuketten med dem, er nemlig ganske stor. Skal det eksempelvis være en tætbundet buket eller skal buketten have et langt fald? Hør veninderne, så vil du forhåbentlig blive klogere.
Find noget personligt
En brudebuket må meget gerne være personlig. Den oplagte måde, at gøre en buket personlig er naturligvis, hvis du kender hendes yndlings blomst. Hvis du ikke kender den, og du ikke vil spørge direkte, så skriv til din svigermor, hun ved det helt sikkert. Der er dog også andre måder at gøre buketten personlig. Undersøg eksempelvis, hvad de enkelte blomster symboliserer og vælg så en blomst, som udtrykker det, du gerne vil sige. Her betyder fuchsia for eksempel tilbedelse, kalla betyder indre skønhed . Og rosen, ja, den symboliserer evig kærlighed.
Det er desuden ikke kun blomsterne, der symboliserer forskellige ting – det gør farver også, så der er altså mange muligheder for at udtrykke dig ved at vælge de rette blomster. Og fanger din brud ikke referencen, så vil hun helt sikkert blive glad, når du fortæller hende, hvor mange tanker du har lagt bag at finde den helt rette buket.
Hvis du stadig er lidt i vildrede, så gå ned i den lokale blomsterforretning. Bor du eksempelvis i Frederikshavn så vælg en lokal forretning. Det hjælper ofte at se blomsterne, så du bedre kan forestille dig, hvordan buketten skal se ud. Og personalet vil helt sikkert gladeligt hjælpe dig.