Få unikke indbydelser til dit sølvbryllup

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Står du foran en stor fest for alle dine venner og din familie, så er det måske tid til at sende indbydelserne ud. Men hvordan laver du indbydelser til sølvbryllup på den bedste måde, uden at det skal koste alt for meget tid og alt for mange penge? Vi har samlet tre gode muligheder til dig, der gerne vil lave unikke indbydelser, som ikke kræver mange timers arbejde. Du får også muligheden for selv at vælge, om du er til den gammeldags metode med fysiske indbydelser, eller om du vil gøre det nemmere for dig og anvende teknologiens muligheder.

 

De (næsten) hjemmelavede

Vil du gerne lave nogle indbydelser til dit sølvbryllup, der emmer af nostalgi og personlighed, men gider du ikke selv klippe mønstre i papiret? Der findes heldigvis en løsning til dig. Du kan nemt købe forskellige indbydelser med forskellige broderier i papiret, som allerede er blevet klippet ud for dig. Her får du lommer og indbydelser til din invitation, der har det traditionelle look. Disse indbydelser fås i forskellige størrelser og til forskellige priser, men du kan i langt de fleste tilfælde slippe billigt. På den måde får du nogle indbydelser, der er smukke og detaljerede, uden at du selv skal klippe eller skære ud.

 

Brug computeren

En anden mulighed for dig er, at du selv designer din indbydelse eller anvender en færdiglavet skabelon på din computer. Du kan enten gøre brug af de skabeloner, du finder i dit tekstprogram, eller også kan du finde en fin skabelon på nettet. Fordelen ved denne type af indbydelser er, at det kan gøres ganske gratis for dig. Du slipper samtidig for at skulle printe ud, klippe til og sende det hele i fysiske kuverter. I stedet for sender du den ud via e-mail eller på Facebook til alle dine venner og familiemedlemmer. Til gengæld bliver denne form for invitation en smule mere upersonlig og moderne, hvilket kan stjæle lidt af charmen.

 

Et billede med minder

En tredje mulighed er, at du finder et billede af jer begge to, som kendetegner jer på bedste vis. Det kan være fra jeres unge dage eller fra den første ferie med jeres børn.  Få billedet printet ud, og brug bagsiden som indbydelsen. Du kan vælge at skrive i hånden, men du har også mulighed for at printe teksten ud og sætte den på bagsiden af billedet. En forholdsvis billig og nem måde at lave en unik indbydelse på.



Brud og Gom