Sådan får du styr på dit bryllupslook

Er I allerede gået i gang med at planlægge jeres bryllup, eller har du først lige sagt ja? Uanset hvad skal du føle dig smuk på din store dag. Derfor får du her vores bud på, hvordan du får styr på dit bryllupslook.

Start i god tid

Og her mener vi i RIGTIG god tid. Det kan nemlig betale sig at starte med at pleje både ansigt og krop et par uger før den store dag, så du er sikker på at stå knivskarpt. I forhold til kroppen er det for eksempel en god idé at træne jævnligt i ugerne op til brylluppet, så din krop er helt klar til at blive vist frem i bryllupskjolen. Du kan også med fordel bruge en bodyscrub en gang om ugen, for at fjerne alle de døde hudceller og sikre en flot glød – på den måde er du også klar til en eventuel spraytan.

Udover en flot og sund krop, vil de fleste også gerne se sunde og friske ud i ansigtet. En smuk hud kommer ikke over natten, men kræver derimod noget forberedelse. Her gælder det om at drikke masser af vand, spise sundt og huske den daglige hudplejerutine både morgen og aften. Det kan også være en god idé at få en ansigtsbehandling hos en kosmetolog – men endelig ikke for tæt på brylluppet.

Test dit look på forhånd

Med huden og kroppen på plads, er det tid til at gøre sig overvejelser i forhold til makeup og hår. Du kan enten klare det hele selv, få hjælp af en veninde eller få en professionel til det. Hvad der er bedst for dig, kommer både an på dit budget og på hvor meget du egentlig ønsker at gøre ud af dig selv. Uanset hvad du vælger, er det alfa og omega at du prøver looket på forhånd, så du ikke står på dagen og bliver skuffet. Det kan være en god idé at søge inspiration på nettet, hvor der er rigtig mange gode bud på fine looks – hvad end du er til farvede læber og kunstige vipper, eller til ”no makeup” makeup.

Det samme gælder sådan set også for dit hår og den frisure du vælger. Igen kan det være en god idé at forberede sig, og både få en klipning, en farvning og en hårkur i ugerne op til brylluppet. Har du børn, kan det være svært at få både tid og hænder frie – derfor kan det være en god idé at investere i en bæresele til baby. På den måde kan du bedre multitaske.

Smyk dig smuk

Nu er der både styr på kroppen, huden, håret og makeuppen. Så mangler du bare at få styr på dine accessories og dine smykker. På trods af at man kan have lyst til at fuldende sit outfit med en masse flotte smykker, skal man passe på at smykkerne ikke overtager det hele. Forsøg så vidt muligt at vælge nogle enkle, tidsløse smykker, der tilmed passer med din vielsesring. Tidsløse, enkle smykker betyder at du kan gå med dem altid, og det vil være et hyggeligt minde fra brylluppet. I fremtiden kan dine børn sågar arve dem – og have lyst til at gå med dem. Husk at tage højde for din kjoles udskæring når du vælger halskæde og din frisure når du vælger øreringe.

Et godt tip er også at finde et flot ur, du kan have på hele dagen. Et bryllup kræver masser af planlægning og til tider betyder det stramme tidsplaner. Derfor er det rart hele tiden at have et overblik over tiden.



Brud og Gom